Dĕc'a-gōn, n.
n. [Fr. décagone, It. decagono, from Gr. δέκα, ten, and γωνία, a corner or angle.] (Geom.) A plane figure having ten sides and ten angles.
n. [Fr. décagone, It. decagono, from Gr. δέκα, ten, and γωνία, a corner or angle.] (Geom.) A plane figure having ten sides and ten angles.