Spār'ble, v. t.
v. t. [O. Fr. esparpiller, to scatter.] To scatter; to disperse; to rout. [Obs.] The king's host was sparbled and chased. Fabyan.
v. t. [O. Fr. esparpiller, to scatter.] To scatter; to disperse; to rout. [Obs.] The king's host was sparbled and chased. Fabyan.