Trēague, n.

noun

(treeg), n. [Fr. trêve, O. Fr. also trive, Pr., Sp., & It. tregua, Pg. tregoa, L. Lat. treuga, treva, truce, from Goth. triggwâ, O. H. Ger. triuwa, triwa, faith, league, N. H. Ger. treue.] A truce. [Obs.] Spenser.